Du er her:
Mottaker: FREDERIK HEGEL
Datering:25. mai 1870
Sted: DRESDEN
Tekstvarianter Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære Herr Cancelliråd Hegel!
Jeg takker Dem forbindtligst for det tilsendte expl: af «Et rigt parti», som jeg med megen spænding har imødeseet. Bogen er jo virkelig interessant; den er åndrigt skrevet; måske lidt for åndrig i replikformen; hvorvidt karakterskildringen kan kaldes ganske naturlig, er et andet spørgsmål. Den minder forøvrigt, synes mig, ikke så lidt om manéren i Alfred de Mussts «proverbes» og navnlig om Bjørnsons «De Nygifte». Har ikke kritiken i Danmark gjort den samme bemærkning? Jeg forudsætter imidlertid at stykket er blevet glimrende spillet, og håber at det derved vil kunne holde sig oppe. Under alle omstændigheder anser jeg det heldigt for forfatterinden at hun er kommen bort fra bondenovellen, der åbenbart har ledet hende mere og mere ind i affektation og forskruelse, hvilket jeg også på det stærkeste har sagt
 
 
Faksimile
hende. Men desværre, hun stoler tryggest på dem, der skader hende mest.
Idag skriver jeg Dem hovedsagelig til for at bede Dem bevise mig den store godhed at sende mig 200 Rdlr dansk i preusiske penge eller vexel efter behag.
«Kongs-emnerne» er nu, som De vel allerede ved, definitivt antaget til opførelse på det kgl: theater og vil, ifølge Justitsråd Berners brev, blive givet i begyndelsen af næste sæson. Herr Heise har med megen beredvillighed påtaget sig at komponere musiken. Den til korene hørende tekst sender jeg ham; men den bør ikke optages i bogen, da den kun vil forsinke og forstyrre læsningen, idet den er overflødig for forståelsen af handlingens gang.
Også for det tilsendte hefte af «Dansk Tidsskrift» takker jeg Dem meget. Hvem kan forfatteren af brevet fra Norge være? Jeg har gættet på min gamle ven G. A. Krogh. Tiden for min rejse til Danmark er endnu ubestemt; jeg vil gerne vælge den smukkeste årstid, og hernede ialfald er vejret endnu så temmelig afvekslende. Jeg har mange literære planer og udkast i tankerne; men til noget afgørende er det endnu ikke kommet. Skulde De have erfaret noget om den påtænkte rollebesætning
 
 
Faksimile
i «Kongs-emnerne», så vilde det interessere mig særdeles ved lejlighed at få høre lidt derom.
Fra Norge hører jeg kun om splid og uro i alle retninger. Bjørnson synes ganske at have skudt sin digtervirksomhed tilside for at kaste sig ind i andre ting; men jeg håber for hans egen skyld at det ikke vil blive af lang varighed.
Med de bedste hilsener tegner jeg mig
Deres ærbødigst hengivne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her